Ny Grand Cru gulerod fra Lammefjorden Sep29

Ny Grand Cru gulerod fra Lammefjorden


Årets Grand Cru Lammefjordsgulerod kåres fredag den 5. oktober. For andet år i træk sker det på FEMINA Livsstilsmesse i Forum København. Her vil tre kyndige dommere bedømme de gulerødder, som er udpeget til finalen.

Disse gulerødder kommer fra tre medlemmer af Lammefjordens Grøntsagslaug og blev udvalgt efter en blindsmagning på laugets generalforsamling. Finalisterne er Flemming Risegaard, som har vundet de to foregående år, Boje Skytte og Hans Møller Olsen.

Dommerne i år er restauratør Kim Gravenhorst, Beghuset i Dragør, forfatter og madskribent Beagle Iuel-Brockdorff og kommunikationsrådgiver og foredragsholder Georg Julin.

FEMINA Livsstilsmesse har fokus på blandt andet mad og sundhed og viste sig sidste år at være en god ramme om kåringen af årets bedste Lammefjordsgulerod. Lammefjordens Grøntsagslaug har selv en stand på messen, der er åben fredag til søndag.

Det er 16. gang, at årets Grand Cru Lammefjordsgulerod kåres. De tre dommere vil vurdere finale-gulerødderne ud fra bl.a. saftighed, smag, sprødhed og udseende.

De specielle forhold på den tidligere fjordbund gør Lammefjorden velegnet til dyrkning af specialafgrøder. Der er masser af næringsstoffer i den fine jord, som også har et højt naturligt indhold af kalk. Derfor kan Lammefjorden levere kvalitetsgrøntsager – gulerødder, kartofler, porrer, løg, pastinak, asparges og andre specialafgrøder.

Pressen er velkommen til at overvære kåringen af Grand Cru Lammefjordsguleroden 2012, der begynder kl. 18 i Demokøkkenet på balkonen i Forum – fredag den 5. oktober.

The organization of a problem from its discovery through its solution can spell the difference between success and buyresearchpapers.net buy research papers online failure