Botox eller broccoli Oct02

Botox eller broccoli


Vi får alle rynker, poser under øjnene og løs hud, som tiden går. Programserien ’Botox eller broccoli’ tester to vidt forskellige måder at komme af med alderdomstegnene på.

To danskere afprøver i hvert program to metode. Den ene får hjælp af Jørgen Esmann, der bruger laser, sprøjter og kirurgi i kampen mod alderdomstegnene. Den anden får hjælp af Livsstilscoach og forfatter Thorbjørg Hafsteinsdottir, der har skrevet bøger om, hvordan man bliver yngre uden kirurgi.

Hvor godt virker de to forskellige kure, og kan man se forskel på, om der er brugt Botox eller Broccoli? Deltagerne møder et panel af danskere, der skal gætte deres alder. Og efter det otte ugers forløb, som de gennemgår, skal panelet gætte på, om der er brugt sprøjter eller livsstilsomlægning.

Program 1. Sendes den 9. oktober klokken 20.40.

Det første program i serien ’Botox eller Broccoli’ følger 67-årige Gitte og 37-årige Anton. Trods 30 års aldersforskel har de en fælles drøm om at komme til at se yngre ud. Gitte går Botox-vejen og får behandlinger af hudlæge Jørgen Esmann. Anton får hjælp af Livsstilscoach Thorbjørg Hafsteinsdottir. Men hvad virker bedst – Botox eller Broccoli?

Program 2. Sendes den 16. oktober klokken 20.40.

Det andet program i serien ’Botox eller Broccoli’ følger 53-årige Kurt og 45-årige Pia. Kurt føler sig som ’den gamle’ på jobbet, og trætheds-tegnene har for alvor sat sine spor hos Pia efter et hårdt familieliv. Kurt går Botox-vejen og får behandlinger af hudlæge Jørgen Esmann. Pia får hjælp af Livsstilscoach Thorbjørg Hafsteinsdottir. Kurt får fjernet tunge øjenlåg og får behandlinger med filler. Pia derimod bliver sat på et krævende træningsprogram, der inkluderer en gevaldig kostomlægning og flere alternative ansigtsbehandlinger.

Program 3. Sendes den 23. oktober klokken 20.40.

Botox eller broccoliDet tredje program i serien ’Botox eller Broccoli’ følger 43-årige Hans Jørgen og 52-årige Connie. Mens Hans Jørgen ønsker sig mere ungdommelig energi og overskud i hverdagen, så drømmer Connie om at se yngre ud. Hun er stewardesse og begynder at være en af de ældste på sin arbejdsplads. Connie får behandlinger med laserpeeling, botox og filler. Hans Jørgen derimod sættes på en hård prøve, da han bliver sat på et krævende træningsprogram, der udfordrer motorikken. Træningen suppleres med en kostplan, der bl.a. står på østers og champagne.

Program 4. Sendes d. 30. oktober klokken 20.40.

Det fjerde program i serien ’Botox eller Broccoli’ følger 52-årige Lars og 30-årige Christina. Begge føler de sig ældre, end de i virkeligheden er. Lars’ tandsæt får en make-over. Han får fjernet sine tunge øjenlåg og skal igennem en laserbehandling mod kar-sprængninger. Christina skal lægge de søde sager og chai-the på hylden, når hun er på farten som salgskonsulent og gennemgår en radikal kostomlægning. Undervejs udsættes Christina for en selvtillids-øvelse.

Program 5. Sendes d. 6. november klokken 20.40.

Det femte program i serien ’Botox eller Broccoli’ følger 50-årige Nina og 43-årige Kell. Begge har de et ønske om at få et yngre og friskere udseende. Nina gennemgår bl.a. en ultralyd- og laserbehandling mod rynker og pigmentfejl. Kell skal igennem hård træning for at tabe sig og droppe dårlige vaner med natmad og dårlig søvn.

Program 6. Sendes d. 13. november klokken 20.40.

Det sjette og sidste program i serien ’Botox eller Broccoli’ følger 38-årige Kim og 48-årige Jeanette. Kim ønsker at genfinde sin ungdom, og en besværet tilværelse har sat sine spor hos Jeanette. Kim får behandlinger af hudlæge Jørgen Esmann, og Jeanette får hjælp af Livsstilscoach Thorbjörg Hafsteinsdottir. Kim får laserbehandling, Botox og laserbehandling i ansigtet. Jeanette derimod får en hård kostplan, udrensning med tarmskyl og alternativ ansigtsbehandling.

Competitive strategy writing philosophy essays homework deals with the case studies that ask students to devise a long-term strategy that provides the company an advantage over the rivals

Related Posts :